Betragtninger om Salme 4 efter Gunnar Joensen
Til korlederen. Til strengespil. Salme af David.
Kong David synger i fjerde salme til korlederen, David var en mand af Guds hjerte, hør hvad han synger i salmen. David beder Gud svare sig da han råber, da han er i nød, derfor råber han til den retfærdige Gud. V.2 ”svar mig, når jeg råber, du min retfærdigheds Gud! Du, som har befriet mig i trængsler, vær mig nådig og hør min bøn! David var i nød og råbte til Gud, og det gør mange troende i dag, især i de sydlige og østlige lande i verden. I de lande kan man ikke have en bibel uden at blive forfulgt af myndighederne. Men Gud i sin nåde hører deres bøn og nødråb. I norden truer de ikke os på livet på grund af vores tro, men her tager vores sjælefjende andre midler i brug, til at få os til frafald. Et hånligt smil, em latter og de formår at få de troende til blive ligegyldige og modløse.
Hør hvordan David synger videre, v 3-4 siger ”I mennesker, hvor længe vil i krænke min ære? I elsker tomhed og søger løgn. Sela. I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, Herren hører, når jeg råber til Ham.” Gud hører den som tror på Ham, siger han i salmen og svarer deres bøn, ingen sag er for lille og ingen er for stor til at blive bragt frem for Herren, han svarer vores bønner til bestemt tid, da vi beder efter Herrens vilje. Det kan tage lang til før Han svarer, men vi må være udholdende i vores bøn og tro på at Han svarer, men det er ikke altid efter de ønsker som vi har, da han ser længere end det som er vores behov.
V 5 -6 ”bliv blot vrede men synd ikke! Tænk efter på jeres leje, og vær stille! Sela Bring de rette ofre, og stol på Herren!” Han beder os om ikke at synde, men at vi skal tænke os om og være stille over for Gud og bede for vores medmennesker og tænke på den svage og den fattige, og forsøge at behage Gud i alle omstændigheder, og da vil han velsigne os. V7 ”Mange siger: hvem lader os opleve lykke?” Dem der siger sådan er dem der ikke stoler på Gud og er ligeglade med hvad Herrens ord siger, og går efter deres egne lyster, men det skal vi ikke gøre som troende, ”Løft dit ansigts lys mod os, Herre!” lad os leve i lyset af Guds ord så Herren kan løfte sit ansigt over os og velsigne os
. V 8 Du har givet mig større glæde i hjertet, end man har, når der er rigdom af korn og vin. Den som tror på Gud får mere glæde end den som for overflod af korn, urter og sligt. Han bliver rigeligt velsignet fordi han stoler på Herren. V9 siger ”I fred kan jeg lægge mig at sove, for kun du Herre, lader mig bo i tryghed.” Resultatet af at stole på Herren er at jeg lægger mig at sove, og falder i søvn med det samme, lige meget hvad der står på spil, fordi jeg ved om jeg så lever eller dør så er jeg i Herrens hænder. Amen.
Gunnar Joensen
Reberbanen 45
5960 Marstal