Hilsen fra Gunnar i Marstal

Brylluppet i Kana

 

  (Joh 2:1-2)

Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet.

Jesus var indbudt til bryllup i Kana og hans disciple var også med og Jesu moder var også til stede. 

  (Joh 2: 3-4)

Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.«

Hans tid var ikke kommet til at gøre undere endnu.

Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.«

  (Joh 2:5)

Hun stolede fuldkommen på at han ville gøre noget ved den situation de var kommet i ved brylluppet.

  (Joh 2:6-10)

Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: »Øs nu op og bær det hen til skafferen.« Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin - han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op - kaldte han på brudgommen og sagde til ham: »Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.«

Det var det første under Jesus gjorde i Kana, og det bruger drankere mange gange som undskyldning for at drikke sig fulde. Vin hører hjemme ved bryllup hvor der er fest, og ikke til misbrug som mange har til vane.

 

Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.

  (Joh 2:11)  

Jesus er en person som kender vores liv fra vugge til grav. Han ved at vi har tilbøjelighed til druk.

Man var kommet i forlegenhed ved festen og derfor gjorde han dette tegn for at vise at han kunne deltage i festen. Jesus har omsorg for vores bekymringer når vi kommer i sådan en situation. Som han har omsorg for hele vores tilværelse. Hvis man kommer i nød på en eller anden måde kan man altid kalde på Jesus og få svar. Ikke altid sådan som vi tænker, vi skal have det, men han ser længere end vi og giver altid det bedste.

Kære venner, tænk over dette budskab som i lige har læst og tag imod frelsen fra Jesus.

 

Med højagtelse

Gunnar Joensen